Frivillig

Bliv frivillig!

 

Tilmeld dig som frivillig til Feuerwehr-Sternfahrt her:

 
 
 
 

Vær med til at hylde hverdagens helte!

Sønderborg Kommune bakker op om Feuerwehr-Sternfahrt, fordi de frivillige brand- og redningsfolk er hverdagshelte, der risikerer liv og lemmer for andres sikkerhed. Sønderborg er selv en del af den stolte tradition med frivillige brandværn, der strækker sig langt tilbage i Sønderjyllands historie. Der er ca. 600 frivillige, der er tilknyttet beredskabsarbejdet i Sønderborg Kommune.

 

Vær med til at give brand- og redningsfolkene en enestående oplevelse i Sønderborg!

 

Der er mange forskellige opgaver som frivillig i Feuerwehr-Sternfahrt:

Festpladsen skal bygges op, så der både er lys og skygge på de helt rigtige steder. Der skal skænkes øl og sælges kaffe fra baren og loungen. Festoptoget skal stå klar i den rigtige rækkefølge, når vi skal vise fanerne i gennem Sønderborgs gader. Vi gennemfører aktiviteter hvor både store og små kan lære nyt om brandbekæmpelse, trafiksikkerhed og meget mere. Der er mange forskellige opgaver og du vælger selv hvad præcist DU har lyst til.

 

Arbejdssteder:

 

Festtelt & Lounge – Ringriderplads - Torsdag, Fredag og Lørdag kl.17-02

  • Bar
  • Kaffebar & Ølvogn
  • Pølsevogn

 

Der kommer mange sultne og tørstige brandfolk på besøg. Vi skal sørge for at de kan slukke tørsten og blive mæt ved at sælge masser af drikkevarer og lækker mad, pølser og kager. Det lægger bunden for enhver god fest. Derudover skal vi sørge for gæsternes sikkerhed med samaritter og et adgangsteam, der lige holder overblikket.

 

Infrastruktur – Ringriderplads - Onsdag 16-21, Torsdag 8-16 og Søndag 10-18

  • Områdeopbygning
  • Festteltopbygning

 

Er du særlig handyman eller -woman og vil være med til at bygge et fedt loungeområde eller sørge for at der er lys om natten? Vi skal have bygget pladsen op i samarbejde med professionelle folk, så der både er klar til fællessang i teltet og afslapning i lounge-området. Og når vi er færdig med et brag af en Feuerwehr-Sternfahrt, skal vi også pille det hele ned igen og pakke sammen. Arbejdet på infrastrukturen ligger primært før og efter selve eventet.

 

 

Festoptog - Ringriderplads – Lørdag – 14:00 – 18:00

Samtlige deltagere viser deres uniformer, veteranbrandbiler og faner frem i vores 2km lange optog gennem Sønderborg by. Vær’ med til at styre tropperne, når vi stiller op til optoget og sender dem afsted på en tur gennem Sønderborgs gader.

 

HotSpots – Sønderborg Midtby – Fredag 9.30-17.30 og Lørdag 9.30-17.30

  • Elementær Brandbekæmpelse – Rønhaveplads
  • Røgdykning – Rådhustorvet
  • Redningskøretøjer - Foran Borgen

 

Feuerwehr-Sternfahrt er kommet til byen – og det kommer vi til at mærke! På vores tre HotSpots hjælper vi borgerne med at lære nyt om brandslukning, trafiksikkerhed og meget mere på en sjov og underholdende måde. Vis børnene hvordan man finder vej igennem røgen eller fortæl’ om de vigtigste regler i brandbekæmpelse – det sker på Rønhavepladsen, Rådhustorvet og foran Borgen om fredagen og lørdagen under Feuerwehr-Sternfahrt.

 

 

Aktiviteter – Ringriderplads - Fredag 9.30-17.30 og Lørdag 9.30-17.30

  • Sjov og leg for store og små
  • Spil & Konkurrencer
  • Brandværnsmarch – Idrætshøjskolen – Lørdag 9-14

 

Ringriderpladsen kommer til at bugne med underholdning til store og små. Der vil være forskellige aktiviteter - nogle for alle gæster og besøgende og nogle forbeholdt vores deltagere. Det er en god blanding vi byder på - fra en station hvor børn kan male og tegne til opgaver målrettet vores ungdomsbrandværn.

 

 

 

Som frivillig til Feuerwehr-Sternfahrt får du:

  • En fantastisk oplevelse i et fedt team
  • Et armbånd der giver adgang til alle aktiviteter og Sternfahrt-telte
  • En Sternfahrt Crew t-shirt
  • Madbillet til et måltid for hver 8 timer på vagt
  • Drikkebilletter til Sternfahrt-baren

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved

 

 

 

22. Internationale Feuerwehr-Sternfahrt

Feuerwehrsternfahrt

Feuerwehr sternfahrt

Feuerwehrsternfahrt 2017

Feuerwehrsternfahrt Dänemark

Feuerwehrsternfahrt Sonderburg